søndag den 23. december 2007

Glædelig Jul til jer børn og forældre.

Tusind tak for en dejlig dag. Det var dejligt at så mange af jer kunne møde op til vores årlige juleafslutning. Her er lige en dejlig julesang fra os personale i børnehaven til jer børn.
På gensyn i det nye år.

fredag den 21. december 2007

Juleafslutningen i morgen

Kære forældre
I forbindelsen med juleafslutning i morgen har vi en bøn til jer.
Vi vil gerne bede jer om at tømme børnenes garderobe, da vi så kan få ryddet op i rummene og gjort rent der. I får tilgængæld set om jeres børn er vokset ud af noget af det tøj som ligger i rummet og noget nyt tøj kommer med tilbage hertil børnehaven igen.

Ellers glæder vi os til at se jer i morgen.
Vi skal som altid have børnehavens dejlige æbleskiver og hvis nogen skulle have lyst til at bage dem selv kommer opskriften her:

FEDTFATTIGE ÆBLESKIVER

45 g hvedemel
ca. 1/4 tsk natron
ca. 1 tsk flydende SØD
1 lille nip salt
ca. 1/4 tsk kardemomme
evt. 1 knsp vanillekorn eller et par dråber vanilleessens
lidt revet citronskal (usprøjtet)
125 g kærnemælk

1 tsk flydende margarine til stegning

Bland mel, natron, kardemomme, revet citronskal, salt og evt. lidt vanillekorn eller et par dråber vanilleessens. Pisk kærnemælken i og smag til med flydende SØD.
Fordel 1 tsk flydende margarine på en slip-let æbleskivepande og kom ca. 1 spsk dej i hvert hul. Sørg for at æbleskiverne er blevet brune, før du begynder at vende dem. Vend dem derefter halvt rundt og lad denne side brune, inden du vender æbleskiverne helt rundt og lader dem bage færdigt.
Servér æbleskiverne med 15 g sukkerfri syltetøj.

Vi glæder os til at se jer.
Til dem som ikke har mulighed for at komme:
ØNSKES I EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Velkommen til vores blog.

Så starter en ny æra i CVU børnehaves historie. Vi går idag i luften med den nye blog, hvor vi kort vil beskrive hverdagen på stuen, ligge billeder ind, annoncere møder og praktiske oplysninger.
Bloggen bliver langsomt bygget op, og forventes at indeholde alle ovenskrevne ting i starten af januar.
Målet med bloggen er bl. a at I, som forældre,

* får mulighed for være med i Jeres børns hverdag,
* Kan printe billeder ud,
* får lettere adgang til praktiske oplysninger,
* Slipper for sedler
* kan se mødeplaner og planlagte aktiviteter,
* stille spørgsmål og starte dialog når I har tid.

Da vi ved det ikke er alle der har internet adgang vil der selvfølgelig stadig hænge sedler på opslagstavlen omkring praktiske ting, planlagte aktiviteter, målet er dog at disse oplysninger kun kommer til at ligge her på siden.

I er MEGET velkomne til at kommentere på de skrevne indlæg, vi beder dog om, at hvis man har specifikke problemstillinger og indivviduelle spørgsmål, at disse stadig bliver diskuteret i børnehaven.
Dette er en offentlig side og alle kan se indlæg og kommentar.
Vi glæder os meget til dette nye slags samarbejde.
Med venlig hilsen Cvu børnehave